Hovedsponsorer

HVIS DU SOM ERHVERVS-DRIVENDE HAR LYST TIL AT TRÆDE IND SOM HOVED-SPONSOR FOR JÆGERE MOD CANCER KONTAKT OS DA VIA KONTAKTFORMULAREN HERUNDER ELLER RING PÅ 52305062

 
 
 

Forlaget Michael Sand har som den første hovedsponsor for Jægere mod Cancer doneret 5.000 af de populære Jagtårbøger som forlaget udgiver hvert år. Bøgerne sælges til meget favorable priser når Jægere mod Cancer deltager i div. arrangementer rundt om i Danmark. Hver gang en bog sælges går der 20,- til forlaget. Resten går til indsamlingen. Dermed ligger der et enormt indsamlingspotentiale i den store donation Michael Sand har givet. Desuden er Michael Sand meget flink til at give Jægere mod Cancer spalteplads på netnatur.dk

Advokatfirmaet Hjulmand og Kaptain i Hjørring har i skikkelse af Advokat Birgitte Pedersen ud over kontant støtte sponseret juridisk bistand til Jægere mod Cancer i det omfang det måtte blive nødvendigt. Birgitte Pedersen har desuden sammen med hendes mand Morten Pedersen støttet indsamlingen rigtig meget ved bla. at byde på flere af indsamlingens auktioner og støttet godt op om indsamlingens mange tiltag.

Nordjyske Bank i Hjørring har i skikkelse af Bjarne Jensen ud over kontant støtte været en stor støtte ved bankspørgsmål og altid været klar til at hjælpe. Nordjyske Bank er poseleverandør til JMC når vi deltager i arrangementer. Bjarne Jensen har desuden ageret som ambassadør for Jægere mod Cancer blandt bankens personale og derigennem formidlet salg af støtteprodukter.

Aalborg Kongres og Kulturcenter har i skikkelse af Niels Søndergaard sponseret standplads til Jægere mod Cancer på Outdoor 2015 messen samt på Forårsmessen 2015 i Aalborg Kongres og Kultur Center. Niels Søndergaard er desuden det tredie medlem af komitéen der har stiftet Jægere mod Cancer. Og har deltaget aktivt i indsamlingen.

Labrador Cargo har i skikkelse af Marlene Jürgensen og Morten Bak sørget for transport af de mange bøger Michael Sand's forlag har doneret. Det har været et fantastiskt samarbejde hvor Labrador Cargo bare har løst opgaven perfekt og uden problemer overhovedet.

BDO revision har i skikkelse af Christian Brasholt fra BDO i Aalborg doneret revision af Jægere mod Cancer's regnskab. Selve den daglige bogførring udfører vi selv og når vi kommer til afslutning af regnskabet udfører BDO revisionen således at vi kan indsende revideret regnskab til Indsamlingsnævnet.

favoritvin.dk har støttet Jægere mod Cancer ved at lancere to formidable Italienske vine under Jægere mod Cancer's brand. Vinen sælges online og for hver flaske af den i forvejen kraftigt nedsatte vin, går der 20,- til Jægere mod Cancer. Købmand Jeppe Nordmand Madsen har desuden støttet indsamlingen flittigt hver gang der er kommet nye støtteprodukter.

Sindal Grafisk har i skikkelse af de to indehavere Leif Bilde og Erik Bilde været en formidabel støtte for Jægere mod Cancer. Hver gang vi har fået en ny og tosset idé har de støttet op omkring det og været yderst behjælpelige. De har doneret Rollupps, Bannerprint, Frisebeklædning mm og har doneret prototype på Jægere mod Cancer's salgsdisplay.

Praktikcenter Tech College Aalborg's medie linie har i skikkelse af Paul Archard Heide støttet Jægere mod Cancer ved at producere vores smukke logokrus til deres omkostningspris. Dette samarbejde har fungeret upåklageligt og Tech College har leveret hurtigt og perfekt.